Økologiske gaver

Se vores store udvalg af økologiske vingaver i rustikke jute vintasker. Gaverne leveres med din personlige hilsen på smukt kort.

Gavekort

Give gavekort til Vores Marked. Vælg mellem mange forskellige beløb. Vi sender gavekortet til dig helt gratis.

Gourmetmarket, vinbar og café i Farum

Den 1 september 2015 åbnede Vores Marked - gourmetmarket, vinbar og café på Farum Hovedgade 83. Her har vi lavet vores eget lille Frankrig, hvor du kan handle økologisk og biodynamisk vin, franske delikatesser, ost, pølse, patéer, olier, chokolade og hvad hjertet ellers begærer fra det franske. Du finder naturligvis alle de varer, som du kan købe på webmarkedet, men også meget andet.

Du kan nyde alle de vine vi importerer og lidt flere sammen med vores lækre franske tapasplanker. Vi har altid 10 vine på glaskortet, priser fra 40,00 kr og op efter. Foretrækker du at købe en hel flaske vin, kan du vælge mellem alt hvad vi har på hylderne, du betaler den almindelige pris plus 100,00 kr., når vinen drikkes hos os.

Derudover kan du nyde en fransk fadøl, limonade, frugtsaft, sandwich, fransk morgenmad, croissanter og pain au chocolat, franske kager, kaffe og te. Se vores åbningstider her. Følg de mange arrangementer på Vores Marked her. Se menu her. Når vejret tillader det, kan du nyde eftermiddags- og aftensolen på vores fortovscafé.

Bygningen, hvor vi holder til er så vidt vides fra 1867, og blev oprindeligt opført som Farum Kro, blev derefter til hotel, og i mange år kom Nordsjællands fine herrer til stedet, der husede Lindemanns Herreekvipering. Nu danner stedet igen rammen om hyggeligt selskab, gode snakke og kærlighed til naturlige vine og delikatesser.

e-mærket